Medieplan for IT, TV og net
- et ITMF-projekt Projektet "Medieplan for IT, TV og Net" fokuserer på de særlige muligheder for læring som digitale medier tilbyder, og har styrket indsatsen gennem udvikling af en implementérbar medieplan.
Målet er at sikre brugen af video og andre elektroniske medier i undervisning på højt niveau i såvel store som små skoler i kommunen. Medieplanen fungerer som vejledning for fremtidig IT- og medieundervisning, og den understøtter således den enkelte lærers undervisning og metode.
I et samspil mellem undervisningspraksis, videndeling og forskning i børns og unges læreprocesser med digitale medier, er der produceret eksemplariske undervisningsforløb til 6.-7. klasse. Erfaringen er opnået gennem projektarbejdsformen, situeret læring og praksislæring og danner baggrund for udarbejdelsen af medieplanen.
Medieplan for IT, TV og Net er udviklet i et tæt samarbejde med kommunens lærere for 6.-7. klasse, TV/MIDT-VEST NovaMedia og forsker Carsten Jessen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Se den visuelle formidling af projektet her. |
 |