Medieplan TV, IT og NET
Læringsforløb 6. klasserne
Rødding Skole
Hvidbjerg Skole
Lem Skole
Lihme Skole
Oddense Skole
Ramsing Skole
Elevevalueringer
Information til forældre
Skolernes arbejde
Forskning på projektet
Medievirksomheden
Kommunal IKT- og medieplan
Kontakt
Kursus i markedsføring
Klassetrin:
5.-6. kl Hvidbjerg Skole

Emne:
Introduktion til brug af videokamera og redigering

Fag:
Dansk/Medier

Resume:
Eleverne planlægger, optager og redigerer en kort videofilm.

Formål:
  • At eleverne bliver gode til at bruge video/billedfremstilling til at fortælle en historie med.
  • At eleverne får kendskab til grundprincipper for fremstilling af billedfortælling.
  • At eleverne bliver gode til at vurdere de muligheder for billedmanipulation de i deres hverdag bliver udsat for.
  • At eleverne oplever at denne form for opgaver kræver særlige arbejdsvaner.
  • At eleverne får fremstilet en film, som kan give anledning til respons


Mål for udvikling af kompetencer
Generelle:
At eleverne bliver gode til at bruge video og andre billeder som udtryksmiddel, og bruge dette som et middel og en baggrundsviden i deres hverdag.
IT/medie:
Håndtering af videokamera og redigeringsprogram.
- kendskab til billedsekvensen, der består af mange klip.
- kendskab til brug af redigeringsprogrammet EZDV
Personlige:
At eleverne bliver gode til at vurdere de muligheder for billedmanipulation de bliver udsat for.
At eleverne får et mere afslappet forhold til at være foran kameraet, for på den måde at styrke deres selvtillid og selvsikkerhed.
Faglige:
 -kendskab til grundprincipper for fremstilling af billedfortælling: billedretning, klipning, perspektiv.
- kendskab til, hvilke forhold der skal tages hensyn til i praksis: lysforhold, lydforhold, beskæring, baggrunde,
- kendskab til gode vaner med kamera: stativ, mikrofon, zoom m.m.
- kendskab til arbejde med storyboards og planlægning af arbejdet
 
Succeskriterier
Undervisningen har været en succes, når:
Der er lavet en videofilm, som kan bruges til fremvisning i klassen og give anledning til respons.
Når eleverne med en vis fortrolighed kan betjene kamera og videoudstyr.

Handleplan
Forløbets faser:
1. Instruktionsfase: eleverne inddeles i grupper, og får gennemgået udstyrets vigtigste funktioner og håndtering. Alle aktiviteter foregår i disse grupper.
2. Legefase: eleverne optager frit, og prøver kameraets muligheder.
3. Inspirationsfase: eleverne får et oplæg til arbejdet med den korte sekvens
3. Planlægningsfase: eleverne laver et storyboard over deres sekvens.
4. Optagefase: eleverne optager de enkelte scener til deres sekvens.
5. Redigeringsfase: eleverne redigerer deres klip, efter en kort introduktion til redigeringsprogrammet.
6. Fremvisningsfase: eleverne ser hinandens film. Der gives respons i klassen til de enkelte grupper. Vigtigt at rose; men også fremhæve de fejltagelser man kan lære af til næste gang.

Indhold:
Eleverne får et oplæg til at lave en kort sekvens på 4-5 minutter, hvori der skal vises, hvordan man bager franskbrød, boller eller fastelavnsboller.

Materialer:
1 videokamera med stativ pr gruppe (3-4 elever)
1 redigeringscomputer pr gruppe
Ingredienser til bagning


Aftaler:
Det aftales med børnene, at alle skal prøve at skabe et godt samarbejdsklima i gruppen, da det er nyt for alle.

Det aftales envidere, at der ikke må zoomes og panoreres under optagelse. Der skal bruges stativ til alle optagelser.

Der aftales en dead-line for projektets færddiggørelse. Forløbet foregår i uge 8 og 9 på Hvidbjerg og Oddense skole.

Midtvejsevaluering
Foregik blandt de implicerede lærere, samt tutorer på Hvidbjerg Skole den 20/2 kl 14.30

Hvidbjerg Skole har lånt kamera og redigeringscomputer på Ramsing Skole.
Oddense Skole har lånt en redigeringscomputer på Balling Skole.

Både Hvidbjerg og Oddense udtrykte tilfredshed med elevernes engagement i projektet. Hvidbjerg ville vælge et andet oplæg en anden gang. Skolekøkkenet blev, som det vigtigste problem, en flaskehals, og så er råvarerne til bagningen jo da også spildt, hvis optagelserne kikser.

Slutevaluering
Alle elever har betjent cameraet - og fik det meget hurtigt lært. 

Elevengagementet var overvældende. De fleste arbejdede uden tanke for pauser og frikvarterer.

Redigeringsfasen var nok den sværeste for børnene at få lært - men det blev lært til alles tilfredshed.

Mange elever har givet udtryk for, at der meget gerne skulle blive mulighed for at anvende de indlærte kompetancer i et senere forløb.

De færdige produkter blev alle meget vellykkede - også set ud fra elevernes synspunkt.

Det blev fremhævet af eleverne, at de var overrasket over arbejdsomfanget ved en videoproduktion var så stor - og at en video skal planlægges så detalieret.

Den afsluttende evaluering med eleverne bragte mange tanker og holdninger frem.

Lærererfaring :
- Vi skal undgå at optagelserne skal foretages på samme sted for flere grupper. ( I vores projekt skulle alle bruge skolekøkkenet til optagelser. - Det nødvendiggjorde en nøjere planlægning. )
- Vi havde gjort det svært for eleverne, idet der jo næsten var et krav om, at optagelserne skulle lykkes i første forsøg.
- Der skal meget gerne være et camera og en redigeringsmaskine til hver gruppe.
- Videoproduktion med elever i 5. klasse kræver meget tid.
- Videoproduktion er en aktivitet, der bringer mange sider frem i elever. Evner som ikke altid er kommet frem i den almindelige undervisning. ( Om teknisk snilde - sans for billedkomposition - evne til at være "på"  - samt flere andre ting. )