|
|
 |
Klassetrin: 6. klasse
Emne: præsentation
Fag: Dansk/Medier
Resume: Eleverne lærer om hele forløbet ved at lave film fra idé til storyboard og fra optagelser til digital redigering.
Formål: Eleverne beskriver og producerer en lille film.
Mål for udvikling af kompetencer Generelle: At eleverne får kendskab til det digitale medie, herunder redigering IT/medie: At eleverne får indsigt i hvordan film laves og hvordan medier bruges/misbruges. Personlige: At eleverne skaber sig overblik fra starten. Laver storyboard, er præcise i alle led og velovervejede. Faglige: Betjening af camera, software m.v. Så eleverne er i stand til at bruge det selv.
Succeskriterier Når storyboards er i orden. Når skift mellem total, halvtotal og nærbillede er i overensstemmelse med regler. Når cameravinkelskift er i orden. Når lyset er i orden. Når lydspor som underlægning eller god kombination af lyd og billede er i orden. Når interviewdelen er i orden (bl.a. ved brug af den gode tredjedel). Når eleverne kan bruge AZ-edit.
Handleplan Forløbets faser: Forarbejde: hvad er film, medier, hvad bruges det til m.v, Emnepræsentation idefase Storyboard Undervisning i brug af camera Check film/reklamer hjemme. Tæl klip, halvtotal, total, nærbillede m.v. prøve film, kritik Regler for optagelse: vinkler , lys , placering etc. Optagelser forredigering undervisning i AZ-edit redigering evaluering
Indhold: Det var vigtigt for os, at eleverne samtidig med at lære tekniske ting omkring apparat , optagelse og redigering også lærte at være kritiske overfor film de ser i medierne og kunne gennemskue meddelelser på film. Det brugte vi en del tid på i opstartsfasen. Derefter startede processen med egen film i ovennævnte rækkefølge. Eleverne var inddelt i grupper, hvor de lavede små præsentationer af en eller 2 i gruppen. Vi lagde vægt på førnævnte succeskriterier
Materialer: Alt det tekniske udstyr og ellers kun hvad børnene fandt nødvendigt til præsentationerne
Aftaler: Vi havde organiseret optagelser og redigering i en omlagt uge, hvor vi "sad" på computerrummet og hvor en zoomlærer var ved eleverne hele tiden. Det er nødvendigt med god tid og ikke for mange elever ad gangen. Derfor havde vi også delehold i de fleste timer.
Midtvejsevaluering Vi lavede ikke midtvejsevaluering, fordi forløbet var så konsentreret over en kort periode. En uge med forarbejde i dansktimerne. Og en uge med optagelser og redigering, hvor eleverne arbejdede i 15 timer.
Slutevaluering Vi evaluerede med eleverne ved at de så hinandens film. Det var en rigtig god evaluering, hvor eleverne var gode til at se egne og andres gode ting og fejl. Vi brugte succeskriterierne som udgangspunkt for evalueringen. Der var en hel del mangler i forhold til succeskriterierne, men også ting som mange af grupperne var kommet rigtig godt om ved. Det var svært at huske alle de ting man havde lært, når man stod i det. Man kom også til at lave fejl, f.eks. optage hen over, sagde de. Næsten alle tænkelige fejl var med, men også alle rigtige ting (succeskriterierne) jævnt fordelt over alle film. Så filmene var udgangspunkt for en god evaluering. Fra klasselærerens side må jeg sige, at det var en stor mundfuld for eleverne. Der er ekstremt mange elementer der skal tænkes på og der skal være styr på i forbindelse med forarbejde, optagelser og redigering. Samtidig krævede arbejdet en meget høj grad af præcision og tålmodighed. Jeg tror, at det kommer til at forløbe lidt bedre i 7. klasse, hvor modenheden er lidt større. I 6. klasse var det de i forvejen dygtigste og de, hvis koncentrationsevne var størst, der fik mest ud af forløbet. Specielt i redigeringsprocessen var der nogle der stod af og andre der ikke orkede at være præcise og grundige nok. Ikke af mangel på vilje, men simpelthen fordi de ikke magtede det. De har fået lagt et fundament og er blevet tilbudt af skolens ledelse at arbejde med optagelser og redigering selvstændigt, og så kunne de komme og spørge os, men de har ikke taget imod det. Når jeg taler med dem om hvorfor, siger de, at det var lige lovlig omstændingt,- måske næste år. Nu vil de hellere spille langbold eller fodbold i deres fritid. Så helt fængede af det blev de ikke. Det kræver meget tid og tålmodighed, at blive god til det, siger de. Og min kommentar: Det har de nok ikke endnu. Men det kommer vel. Forarbejdet til optagelserne (filmkritik) har vi brugt en del at referere til efterfølgende, og det er også rigtig godt at have prøvet, hvor svært det er at få noget til at blive rigtig godt på film. Men konklusionen er, at det skader absolut ikke at vente til 7. klasse. - Også for at prøve at undgå, at de svageste elever får nederlag på det og måske ikke senere vil bruge filmapparatet og redigeringsprogrammet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |